Sådan er et transportbånd opbygget
Transportbånd består af tre komponenter: Kerne, dæk- og løbelag
Kernen
Kernens funktion er at overføre og optage de på båndet virkende kræfter. Her er der primært tale om de trækkræfter, som skal overføres fra drivtromlen. Sekundært skal kernen optage de stød- og slagpåvirkninger, der indtræder, når materialet pålæsses, samt når det fyldte bånd passerer over bærerullerne.
Kernen opbygges af et eller flere lag tekstildug, med gummi på hver side, for at give lagbinding og fleksibilitet. Der anvendes udtrykket “kæde” om længderetningen og “skud” om tværretningen.
Dugene kan have ens eller forskellige materialer i kæde og skud. De benævnes hver især med et bogstav f.eks. EP, hvor E står for polyester i kæde og P for polyamid i skud..
Dæk- og løbelag
Dæklaget skal beskytte kernen, og løbelaget sikrer friktion mellem bånd- og drivtromle/materiale. Dæklaget skal desuden modstå påvirkninger fra det transporterede materiale – det være sig oliebestandighed, varmebestandighed, slidbestandighed eller kombinationer heraf.
Derudover er det også muligt at få bånd med stålduge, aramidvæv eller med stålwire. Disse bånd anvendes primært til meget lange transportanlæg samt ved ekstreme applikationer.
De mest anvendte kernematerialer er:
Polyester (E)
Fuldsyntetiske kemofibre såsom Terylene, Trevira, Diolen og Tetoron. Polyesterduge påvirkes ikke af fugt og mikroorganismer, og er meget fleksible, længdestabile og syrefaste.
Polyamid (P)
Fuldsyntetiske kemofibre kendt som nylon og perlon har stort set de samme egenskaber som polyester uden dog at have den samme længdestabilitet.
Polyester-Polyamid (EP)
I EP duge indgår polyester i kæde og polyamid i skud. Denne kombination giver optimale dugegenskaber med følgende fordele:
• Lille forlængelse (særdeles vigtig ved specielt elevatorbånd).
• Særdeles modstandsdygtig over for slagpåvirkning.
• Høj styrke i forhold til vægt.
• Stor fleksibilitet = god trugdannelse.
• Påvirkes ikke af fugt og mikroorganismer.